Artikel til Magasinet Sundhed om Stig Severinsen

Artikel til Sundhed – det nye helsemagasin om fridykkeren Stig Severinsen.  Læs bladet

stig

TRÆK VEJRET OG MÆRK LIVET
Vi har set til med fascination, når den danske fridykker Stig Severinsen på Discovery Channel sætter den ene mere utrolige rekord efter den anden. Han har holdt vejret under vand i 22 minutter. Han har dykket under isen i Grønland, både med og uden dragt. Ifølge en forsker kan det slet ikke lade sig gøre, men Stig gør det alligevel. Stig mener, at åndedrættet er en nøgle til et bedre fysisk og psykisk velbefindende for alle.

– Grunden til at jeg kan gøre meget, som andre ikke kan, er dels at jeg har fantastisk gode gener, dels at jeg træner som en sindssyg og er stålsat, når først jeg har fået en skør idé. Den evne har jeg altid haft – at kunne nå mine mål, svarer Stig Severinsen på spørgsmålet om, hvordan han kan udføre præstationer, der fysiologisk set burde være umulige.
– Jeg er ikke noget supermenneske eller alien, blot en helt normal fyr, som har stor tillid til egne evner, og som har brugt tusindvis af timer på at optimere mine kundskaber. Præcis som alle mulige andre mennesker, som er dygtige til noget. Det er aldrig noget man kommer sovende til, siger Stig fra Californien, hvor han er ved at lave optagelse til et indslag i det amerikanske nyhedsprogram ”60 minutes”.

ÅNDEDRÆTTET HAR EN POSITIV INDFLYDELSE PÅ HELBRED
Der er nok ingen tvivl om, at Stigs ekstrempræstationer er farlige. Men kan de også være decideret skadelige for hans helbred?
– Når man holder vejret længe eller udsætter sig for ekstreme kuldegrader, så medfølger der naturligvis visse risici. Kunsten er at være godt forberedt, også på det uvisse eller utænkelige. Det skal slås fast med syvtommersøm, at man ALDRIG må holde vejret i vand alene, for man besvimer og drukner en dag – det er blot et spørgsmål om tid.
– Men man kan altid prøve at holde vejret på land. Bare starte stille og roligt – gerne i sengen om morgenen efter en god nats søvn. Så er maven tom, hvilepulsen lav og hjernen udhvilet. Man vil hurtigt opdage, at vejrholdning og bevidst vejrtrækning har en fantastisk positiv indflydelse på såvel fysisk helbred som humør. Man bliver ganske simpelt et sundere og gladere menneske.

LÆREN OM ÅNDEDRÆTTET
Stig Severinsen er mest kendt for sin rolle som ”Superman under vand”, men når han ikke har travlt med at udforske sin fysiologis grænser på TV, rejser han verden rundt for at undervise andre i, hvordan de kan forbedre deres liv gennem bevidst vejrtrækning.
Han har selv udviklet sit ‘livskoncept’, som han har givet navnet ‘Breatheology’. Det er også titlen på hans bog, som er udgivet på ti sprog, samt hans online undervisningsportal breatheology.com. Udover sin praktiske erfaring bygger han på sin viden fra en universitetsgrad i biologi og en ph.d. i medicin.
– Breatheology er læren om åndedrættet. Både det at trække vejret – som er vigtigt i forhold til at få ilt og energi og overskud – men også det at holde vejret. Altså pauserne og alt det der ligger ind i mellem, ligesom i musik og poesi er det vigtigt med pauserne for at få helheden frem.
Han kobler sin erfaring fra peak performance og sin viden om moderne medicin og naturvidenskabelig forskning med en interesse for yoga, både den indiske, men også andre tilgange fra afrikanske, sydamerikanske og asiatiske kulturer.
– Det er et sundhedskoncept, som ser 360 grader rundt om åndedrættet og alle de muligheder og potentiale, der er i koblingen til sindet og måske også til sjælen. Det er et krydsfelt mellem de tre felter: hardcore sport, hardcore videnskab og hardcore visdom.

DET ER IKKE ROCKET SCIENCE
I Stigs opfattelse og ligeledes i hans formuleringer, er det hele ganske enkelt. Det er ikke ‘rocket science’, som han siger gentagne gange.
– Åndedrættet er livstråden i alt, vi laver. Vi trækker vejret 20-30.000 gange i døgnet. Det tænker folk ikke over som det første, når de står ud af sengen. Men det burde man måske gøre. Hele kernekonceptet er en højere bevidsthed om åndedrættets mange fantastiske potentialer.
Stig snapper en ordentlig mundfuld luft. Senere fortæller han, at det ikke er noget han er bevidst om. Hans krop mangler ilten, og hans tillærte teknikker sætter ind. Simpelt.
– Hver eneste af kroppens tredive trilliarder celler skal have ilt. Folk trækker kun vejret 70-75 %. Man bruger kun trefjerdedele af sin lungekapacitet. Man kan sige det på en anden måde: Hver gang man trækker vejret mister man 25 % af den energi, man kunne have fået. Det gør man så 30.000 gange om dagen.
– Det er lidt sløset at ødsle livsenergi på den måde, for noget som er helt gratis! Det kræver kun en bevidsthed og ikke andet. Så bliver du bedre til at trække vejret, til at bruge dit mellemgulv og optimere din lungekapacitet.

VI HAR KRONISK ILTGÆLD
I den travle, moderne verden undrer det ikke Stig, at stress er blevet vor tids folkesygdom. Han mener, at der kan trækkes en forbindelse til vores åndedræt.
– Når folk falder om med stress, blodprop og hjerneblødning, så er det fordi man trækker vejret for hurtigt og for højt. Man får ikke ilt nok ned i lungerne, og så skal hjertet arbejde hårdere for at få ilt rundt til alle cellerne. Hele kroppen er samtidig i alarmberedskab på grund af adrenalin, når man har stress, så cellerne forbruger endnu mere ilt. Det hele kører hurtigere, hjernen kører hurtigere, og den forbrænder rigtig meget ilt.
Han forklarer, at i sport taler man om ‘iltgæld’. Hvis man har løbet en lang tur og standser op, så står man bagefter og puster og hiver efter vejret, fordi man har en iltgæld, der skal betales tilbage.
– Men i vores samfund har vi faktisk kronisk iltgæld. Man er hele tiden bagud med åndedrættet, så hjertet skal arbejde hårdere. Så får man højere blodtryk. Altså, tingene er så simple i min verden. Det er ikke rocket science, hvorfor folk er syge, og hvad vi kan gøre for at helbrede os selv. Uden medicin og piller. Astmamedicin og antidepressiver. Der er meget vi kan gøre, bare ved at tage fat i åndedrættet.

MAN KAN IKKE SNYDE ÅNDEDRÆTTET
Stig demonstrerer hvordan vi trækker vejret, når vi stresser. Han holder en hånd helt oppe på brystkassen og begynder at trække vejret i hurtige stød.
– Hvis vi er stressede, så sidder åndedrættet helt oppe i brystet. Hvis vi er angste eller har uro, eller bare er fysisk pressede, så puster vi og hiver efter vejret. Vi kan ikke snyde åndedrættet.
– Det der sker, når folk bliver stressede – især når de går i panik – så mister de al kontrol. Man blokerer mentalt for alt. Tankegang, logisk overblik. Man føler, at man ikke kan stoppe op – ’det har jeg ikke tid til lige nu!’ Man bliver aggressiv: ’det kan jeg slet ikke overskue nu!’
Stig taler hurtigt og fægter med armene, mens han illuderer stress. Han river sin tilhører med i en forpustet, jagende talestrøm Så stopper han op og tager en dyb indånding og puster langsomt ud. Så taler han roligt.
– Åndedrætsteknikker kan være med til at stoppe den tilstand. Det gør man over tid. Du ændrer dit nervesystem – det er det, som det hele handler om. At du tager vare på dig selv, du tager ansvar for dit liv og din virkelighed.
– Og så har det den dejlige bivirkning, at effekten er umiddelbar. Hvis jeg sætter mig ned med en person – uanset om det er en direktør, en topatlet eller en patient der er til genoptræning – så har åndedrættet en umiddelbar effekt. Det er så simpelt, at når åndedrættet falder til ro, så falder pulsen også. Hjertet slår i forhold til åndedrættet. Der er ikke noget rocket science i det, det er så ultrasimpelt.

GENOPTRÆNING OG SMERTELINDRING GENNEM ÅNDEDRÆT
Stig arbejder også på forskellige projekter omkring genoptræning. Blandt andet har han medvirket i et fire-måneders genoptræningsprojekt sammen med PTU København, Danmarks største genoptræningscenter, hvor han arbejdede med tolv patienter, der har postpolio – en meget voldsom og ødelæggende sygdom.
– Det var fantastisk spændende og givende. Alle patienterne var åbensindede og gav den en skalle. Også de tilknyttede behandlere, fysioterapeuter, læger og psykologer støttede flot op og var nysgerrige – særligt omkring yoga/meditationsdelen og naturligvis vanddelen med fridykning som fast element for alle.
Stig arbejdede blandt andet med, hvordan patienterne får mest mulig ud af deres lungekapacitet. Hvordan man kan øge deres mobilitet, hvordan man kan bruge åndedrættet som smertelindring, og hvordan man kan bruge åndedrættet til at få en positiv indstilling og til at få lys i kinderne.

HAR VI ET SUNDHEDSSYSTEM?
– Det er vidunderligt at kunne give folk nogle praktiske og brugbare redskaber, som de ikke har kunnet få andre steder – og da slet ikke inden for det ”etablerede” sundhedssystem, hvis man da ellers kan tale om et sundhedssystem.
Man fornemmer tydeligt, at Stig ikke falder i svime over det danske sundhedssystem.
– Den ”moderne” verdens lægesystem er jo meget firkantet, konservativt, snobbet og ”self-sufficient”. Det véd nok selv hvad der er bedst! For mig er det logik for burhøns, at et aktivt åndedræt, kombineret med passende mængder motion samt en sund og naturlig kost, både forebygger og kurerer sygdom – både psykisk og fysisk.
– Men læger og videnskabsfolk skal partout lave 1.600 randomiserede blind-tests samt 17 forskellige slags statistiske analyser, og det er netop årsagen til, at der ikke sker fremskridt indenfor ”moderne” forskning, eller rettere forebyggelse og behandling. Tiden bruges ikke på rent faktisk at styrke eller flytte patienten mentalt eller fysisk, men på at replikere forsøg og så ellers udskrive en helvedes masse medicin.

HANDS-ON-PRAKTIKER
Selv om Stig selv er videnskabsmand med akademiske uddannelser i biologi og medicin, kalder han sig selv for en ”hands-on-praktiker”.
– Jeg står med et ben i begge lejre. Heldigvis har jeg hele mit liv været meget anti-autoritær. Hvis jeg synes noget går for langsomt eller er noget vrøvl eller forstokket gammeldags dogmehalløj, så siger jeg bare fra og kører videre på eget spor.
– Når jeg holder foredrag for videnskabs- eller forretningsfolk, så kan de også lide hårde facts, fordi de er lette at forholde sig til. Men virkeligheden er jo den, at det er bløde og ”ukvantificerbare” mål som er vigtigst for vores sundhed og generelle helse. Altså – hvor meget har du grinet i dag, hvor let føles dit hjerte, hvor glad er du i hjernen. Den slags er bare meget sværere at sætte en specifik værdi på.
– Masser af den viden, som jeg formidler, bygger på mange dygtige forskeres undersøgelser af min krops fysiologi under ekstreme forhold. Fx måltes mit stressniveau under optagelserne til programserien ”The Man Who Doesn´t Breathe” på Discovery Channel både før og efter mine verdensrekordforsøg – og det lå yderst stabilt.


FAKTABOKS
Navn: Stig Åvall Severinsen
Født: 1973, Aalborg
Cand.scient i biologi og Ph.D i medicin.
Fire-dobbelt verdensmester i fridykning
Ti verdensrekorder – heriblandt at holde vejret under vand i 22 minutter, sat 3. maj 2012, og længste fridyk under is, både i dragt (500 ft) og uden dragt (250 ft), sat i Grønland i 2013 og vist i Discovery Channels TV-program ”The man who doesn’t breathe”
Indehaver af virksomheden Blue Consult
Forfatter til bogen “Træk Vejret” – oversat til engelsk under titlen “Breatheology”
Indehaver af internetportalen “Breatheology.com” – et online-akademi

—-
Forsker i fysiologi:
Det er som humlebien der ikke kan flyve
Vi spurgte dr. med. Ole Sonne, der er lektor i fysiologi på Aarhus Universitet, hvordan det overhovedet er muligt at gøre det, Stig gør?

– Det er det heller ikke. Man kan heller ikke bestige Mount Everest uden ilt, men det er der altså også nogen, der gør alligevel. Det er ligesom humlebien, der ikke burde kunne flyve. Jeg har også engang mødt en munk i et Thailands tempel, der kunne stoppe sin puls.

– Ilt bliver en mangelvare, når man holder vejret så længe, og der sker en ophobning af affaldsstoffer, blandt andet kuldioxid. Stig Severinsen har opøvet en bevidst kontrol med kroppens autonome funktioner, som vi normalt ikke har kontrol over. Vejrtrækning, puls, stofskifte og så videre. Vi ser, at det kan lade sig gøre blandt andet ved yoga og meditation.

– Jeg tror ikke på, at vi kan udnytte de 25 % ekstra ilt ved bevidst vejrtrækning, for vores krop får den ilt, den skal bruge. Men vejrtrækning kan bruges som redskab til at fokusere psykisk og træne mentalt, og derved beherske stress og andre dårlige tilstande.

– Det er korrekt, at vejrtrækning og hjertekredsløb hænger sammen. Både de åndedræts- og kredsløbsregulerende centre ligger tæt på hinanden i den forlængede rygmarv i hjernen, og de snakker også sammen.

Leave a Comment