Ny pressemeddelelse for JAS Forwarding

Udsendt via presseudsendelser.dk:

LOVENDE TURNAROUND HOS JAS FORWARDING

_MG_7873_rtÅrets første otte måneder tegner godt for resultatet af omstruktureringen hos den danske afdeling af den internationale fragtgigant. Både omsætning og dækningsbidrag er øget markant, og firmaets nye direktør forventer at driften går i overskud allerede fra november.

– Vi har tredoblet vores dækningsbidrag på de første otte måneder, blandt andet fordi vores månedlige omsætning er mere end fordoblet, og fordi vi er blevet meget bedre til at købe ind, så vi tjener betydelig mere per krone vi bruger, fortæller Chris Christensen, der tiltrådte som ny administrerende direktør hos JAS Forwarding (Danmark) i januar.

November og december tegner til at blive virksomhedens første overskudsmåneder, i de fem år de har været i landet, og direktøren er glad for, at indsatsen nu bærer frugt.

– Som alle ved, er der hverken en hurtig eller nem vej ind på det danske markedet, det kræver tid og ressourcer.

Kombineret sø- og luftfragt sparer penge
Nøgleordene i den igangværende turnaround har været en tilpasning til markedet, et bedre match til speditionsvirksomhedens kernekunder samt fokus på at yde den optimale service.

– Ved at fokusere på vores stærke sider har vi været i stand til at lave aftaler med en række interessante nye kunder. Alle i markedet kan finde ud af at importere fra fjernøsten, og det kan JAS også. Vi har til gengæld fået en del tidligere luftfragtskunder ved at tilbyde en kombineret sø- og luftfragtsløsning, hvor de opnår betydelig besparelse i forhold til luftfragt. Varerne ankommer til København på cirka 16 dage afhængigt af oprindelsesstedet, forklarer Chris Christensen.

Derudover har JAS Forwarding især haft succes med eksport til markeder som USA, Sydafrika, Brasilien, Argentina og Mellemøsten.

Andelen af luftfragt steget markant
Eksportforretningerne dækker nu 53 % af omsætningen, og den administrerende direktør glæder sig især over, at andelen af luftfragtsprodukter er steget fra 37% til 52%.

– Det er i vores DNA at lave luftfragt. Vores navn tilbage i 1978 var Jet Airfreight Services, og det siger jo alt. Efter vi begyndte at lave søfragt i 1983 blev navnet ændret til JAS. Hvis man sidder i et firma, der benytter luftfragt, og man ikke har ringet til JAS, så vil jeg næsten mene, at man ikke gør sit job ordentligt, siger Chris Christensen.

Det rigtige crew til opgaven
Ud over de rent strategiske overvejelser, tøver direktøren ikke med at give virksomhedens medarbejdere en stor del af æren for den positive udvikling.

– Effekten af de første måneders personaleudskiftninger har været positiv. Vi har det helt rigtige crew til opgaven nu, og med arbejdsomme og engagerede medarbejdere, der er dedikeret til vores nye kurs, har vi fundet vores rigtige niche med personlig service til små og mellemstore virksomheder, siger Chris Christensen.

JAS Forwarding er en privatejet speditionsvirksomhed med hovedkontor i Atlanta, USA. Virksomheden blev etableret for 35 år siden i Milano, og har i dag 320 kontorer med 3541 ansatte i 81 lande. Jas Forwarding transporter globalt over 275.000 TEU og 125 millioner kg luftfragt. Kerneproduktet er sø- og luftfragt til hele verden med biltransport i forbindelse med fragten. JAS Forwarding etablerede sig i Danmark i 2009 og har nu hovedkontor i København.

Leave a Comment