Pressemeddelelse for kunstneren Lina Murel Jardorf

Pressemeddelelse udsendt via presseudsendelser.dk

SPRUDLENDE KUNST AF LINA MUREL JARDORF MED TOPSVØMMEREN LOTTE FRIIS SOM MUSE

 

Kunstneren Lina Murel Jardorf viser blandt andet de første malerier og bronzeskulpturer fra hendes samarbejde med top svømmeren Lotte Friis ved en stor kunstudstilling i Lyngby Storcenter fra 10. til 20. marts kl. 10-19.

foto1

25 oliemalerier og 30 bronzeskulpturer fra den kendte kunstner Lina Murel Jardorfs hånd bliver udstillet på Store Torv i Lyngby Storcenter fra mandag 10. marts til torsdag 20. marts.

– Jeg glæder mig især til at vise de første resultater af mit samarbejde med svømmeren Lotte Friis, der har været min muse og inspiration til en række af de nye kunstværker, fortæller Lina Murel Jardorf.

Usædvanligt samarbejde mellem kunst og sport
Lina Murel Jardorf har lavet en usædvanlig aftale med Lotte Friis om at portrættere hende løbende i en periode helt frem til OL i 2016.
– Jeg har aldrig før tænkt i personer i min kunst, men mere i Moder Jord og naturen. Men Lotte er en anderledes inspiration, både i den måde hun som svømmer er en del af vand, som jeg har arbejdet meget i, men også som person, hvor hendes glæde og sprudlende sind er meget livsbekræftende, siger Lina Murel Jardorf.

På udstillingen vil være en række oliemalerier inspireret af svømmeren, men også hendes 2 meter høje skulptur med navnet ”Frihed” fra serien ”De 7 følelser”.

Pudsigt nok har den 13 år gamle bronzeskulptur en slående lighed med Lotte Friis i sejrsposition med armene i vejret stående i bølger. Skulpturen er en del af det store bronzeværk ”De 7 følelser”, som Lina i 2003 skabte til Sjælsø Gruppen, der desværre i 2013 gik konkurs.

Lina fortæller, at anonyme givere opkøbte værket og gav det tilbage til hende, med den betingelse at de skulle ud i verden og dermed give os alle mulighed for at nye dette store værk. Det glæder Lina meget, da der er stærke og intense budskaber i alle de meter høje bronze skulpturer, og værket vil være at nyde i det næste halve år i Lyngby Storcenter.

Udstilling opbygget med MONTANA GRID
Lina Murel Jardorfs kunstværker vil komme endnu mere til deres ret i den usædvanlige udstilling på Store Torv. Udstillingsområdet er nemlig opbygget med elementer fra Montanas GRID-moduler, designet af Peter J. Lassen.

– Peter Lassens nye reoler og siddepladser har en lethed og luftighed, der er rigtig fin sammen med mine skulpturer og malerier, og jeg er rigtig glad for at have fået den mulighed for at vise mine værker i en så flot ramme, siger Lina Murel Jardorf.

Ny og unik serie af bronzeskulpturer
Der bliver både mulighed for at deltage i en konkurrence og købe kunstværker på udstillingen, hvor kunstneren selv vil være til stede. Til konkurrencen har hun fået produceret 50 flotte tasker med en stregtegning påtrykt. Taskerne er desuden fyldt med kunstbøger, plakater og andre souvenirs fra kunstneren.

På udstillingen sælger hun blandt andet en særlig serie på halvtreds eksemplarer af tre bronzeskulpturer, der for første gang kommer offentlig til salg.

– Figurerne er på en måde ens, men dog helt forskellige. Hver eneste er håndpatineret, så de fremstår meget forskellige i farver og udtryk. Det er på en måde unika, og så alligevel ikke. Den samlede serie giver en ny dybde til de oprindelige skulpturer, fortæller Lina Murel Jardorf.

Bruger kun danske og svenske støberier
Skulpturerne forestiller en kvinde i tre forskellige positioner, et motiv kendere af kunstnerens værker vil nikke genkendende til. Kvinden er ligesom vandet og kloden tilbagevendende symboler for Lina, der føler sig i tæt kontakt med naturen og Moder Jord, ligesom nærhed og autenticitet er vigtige begreber i Linas verden.

– De nye skulpturer er ligesom altid støbt hos danske og svenske bronzestøberier, i modsætning til de fleste af mine kolleger, der får støbt i Kina. Nærhed er en meget vigtig del, af den jeg er og det jeg tror på. Jeg synes, at jeg som kunstner har en forpligtelse til at udleve den autentiske nærhed i alle aspekter af min kunst, og derfor kunne jeg aldrig drømme om at få støbt mine værker på den anden side af kloden, pointerer Lina Murel Jardorf.

Leave a Comment